Dear Data

baggrund

Dear Data er oprindeligt et projekt, som opstod, da to kvinder fra henholdsvis USA og England, Giorgia Lupi og Stefanie Posavec, mødte hinanden og blev enige om det følgende år at udveksle postkort på ugentlig basis. 

Postkortene skulle bestå af  en på forhånd aftalt datavisualisering på forsiden og en forklaring på bagsiden. 

Alle postkortene blev til en bog - Dear Data - og kan også ses online her: http://www.dear-data.com/by-week

De har senere lavet bogen "Observe, collect, draw", som er tænkt som en håndbog til børn og andre, som også vil arbejde med dataindsamlinger og kreative visualiseringer. 

Deres tilgang til data fokuserer på personlige data, der viser en bestemt tolkning af virkeligheden, fx har de i en af ugerne beskæftiget sig med spejle - hvor længe, de har set sig i et spejl, hvorfor, osv. 

Georgia Lupi opsummerer denne tilgang under begrebet Data Humanism, som stilles op over for de kvaliteter, vi normalt ser som ønskværdige, når vi arbejder med data. 

om prototypen "dear data"

Til det nationale forsøg med teknologiforståelse (som fag mellemtrin) er der udarbejdet en prototype, der tager sit afsæt i ovenstående projekt. Her skal eleverne først gennem faglige loops spores ind på datatyper og brug af data i forskellige sammenhænge, og dernæst skal de gennem små øvelser indsamle, organisere og visualisere dataforekomster på kreative måder. 

Hent elevhåndbog som e-pub

Til prototypen er der udarbejdet en elevhåndbog, som kan deles med eleverne i Book Creator på Skoletube. Her er alle aktiviteter og tegneøvelser beskrevet. Nedenfor kan du se elevhåndbogen som pdf. På tekforsøgets hjemmeside kan du hente prototypen og elevhåndbogen som e-pub-fil samt en lærerressource med vejledning til forskellige programmer, hvis eleverne ikke kun skal lave deres visualiseringer i hånden. Du finder materialet her (under 6. klasse): https://xn--tekforsget-6cb.dk/forlob/som-selvstaendigt-fag-mellemtrin/

Se elevhåndbog som pdf her nedenfor:

Kopi af Pdf_Elevhåndbog_Dear Data.pdf